Geekhub.dk - en liste over events i det danske udvikler community

Published: 22. January 2012

Der findes en masse tilbud til udviklere i Danmark. Vi kan komme på en masse forskellige kurser og konferencer som koster lige fra en bondegård til ingen ting.

Som en af folkene bag Odense .NET User Group, bliver jeg tit spurgt om hvad der sker rundt omkring, og om der er noget man skal deltage i, eller et møde/event omkring et fedt emne i en af brugergrupperne. Endtil nu må jeg indrømme at jeg ikke engang selv har haft det store overblik over hvilke møder eller arrangementer som sker rundt omkring i Danmark. Så svaret har fra mig tit været, at den pågældende person kunne gå ind på de forskellige brugergrupper, og se hvad de tilbyder. Men problemet med dette er, at mange f.eks. ikke har en RSS-Reader, eller at folk bare ikke har tilmeldt sig de forskellige RSS feeds, da de meget sjældent er intereseret i alle møder, som den pågældende gruppe/virksomhed tilbyder, men engang imellem kommer der emner, som man gerne vil rejse langt for at høre. Derfor skal de huske at gå ind på en masse hjemmesider, for at danne sig deres overblik.

Så selvom det rent teknisk er enkelt at vide alt hvad der sker i det danske udvikler community, så kræver det en masse research og at man finder sig i en masse støj iform af ting som ikke interesere en.

Geekhub.dk er begyndelsen på løsningen på dette lille problem. Ideen er ganske simpel: Vi lister simpelthen alle events rundt om i Danmark, som er interesante for udviklere.

Vi ved jo alle at lave sådan en hjemmeside ikke er den store bedrift, og er stort set bare noget CRUD oven på en enkelt database tabel. (Det tog mig nok en eftermiddag at lave den, og den har udgangspunkt i en Scaffold i et Ruby on Rails projekt.)

Men det store arbejde i sådan en hjemmeside, er at sørge for at det er det bedste sted at gå hen, for at få et overblik over hvilke events der kommer. Dette kræver lidt manuelt arbejde, og består i sin enkelthed i, at jeg abonnonere på en masse RSS-feeds, og piller de events ud som kommer der. Udover dette kan alle foreslå et event, hvis det mangler på listen. Det har f.eks. Trifork benyttet sig af, da deres geek-nights manglede på listen.

Geekhub.dk er på ingen måde færdig, og jeg sidder og arbejder på den i min fritid. Derfor er der en del skarpe hjørner, men igen, så er det vigtigste den data som siden repræsentere.

Så tjek den ud, på geekhub.dk. Hvis der er et møde som mangler, så brug "Foreslå et event" i toppen af menuen. Hvis der er noget funktionelt du ønsker implementeret, så brug Feedback knappen i venstre side.

Hvis du har lyst til at læse koden under geekhub, eller har lyst til at hjælpe, så er projektet tilgængeligt på github

Håber det falder i god jord, og at folk kan bruge siden. Husk at der også er et RSS feed, hvis du gerne vil have besked, når der kommer nyt på listen.

Comments

Write a comment


You can use Markdown formatting